fredag den 30. november 2012

Fie 18 uger

18 uger - 12.4 kg og 46 cm. Fie er stadig lille og vågen ;o)

Vi havde en dejlig morgentur. 10-øren faldt nemlig på plads! Der kom et væld af ros, når hun satte sig ned på venstre side når jeg stoppede - min lille skrubsak.


Plasteret er faldet af - det er det billigste i Føtex og jeg tror det har holdt i 3 ugers tid - incl. flere svømmeture. Problemet er at pakken er forsvundet (jeg overvejer om hun har ædt den ;o)))

Ørerne er stadig luftige...

Vi trænede om eftermiddagen. 2 mindre spor, følge med at sidde på venstre side når jeg stoppede + jeg trænede at hun skulle sidde og gø foran mig når jeg stod med bidepølsen inde i skjulet. Alt gik super ;o)

Jeg blev smidt af i København til en aftale og Jens havde nogle ærinder, hvor hundene sad i bilen en stor del af aftenen - ikke lige en måde at lære at nyde biltur på...

Velkomsten var stor - det er dejligt med hund - altid glad når man kommer og aldrig sur over at man gik!
  

torsdag den 29. november 2012

Min lille stjerne

Fie har det fint igen ;o)
Hun ville med på morgentur, hun har haft ulvetime da jeg holdt telefonmøde og ikke mindst har hun bare været min lille stjerne i dag på FB.

Det blev til en del fremadsendelser, hvor jeg løber ud og gemmer mig. Hun kommer susende, hopper op en enkelt gang…, sætter sig ned og giver hals ;o))) I dag drønede hun lige forbi, slog bremsen i og returnerede og gav hals!!! Jens blev så overvældet at han roste på lang afstand, selvom han har fået forbud - når han ikke kan se om hun sidder lige for… ;o) Jeg kunne ikke dy mig og den sidste gang havde jeg sat mig ned, hvilket ikke gjorde den store forskel! Selvfølgelig gør hun da af en siddende figurent… - min lille stjerne ;o)

Da vi drak kaffe legede hun med Enzo, som er en schæfer-dreng på ca 14 uger. Det var ikke specielt voldsomt, men rimeligt skægt at se ham "hoppe i hovedet" på hende, da han tiggede guffer hos sin mor - hvorefter Fie tiggede kylling hos mig, og lige løftede læben i den ene side så skægget lettede, da han så kom til… Ret forskellig reaktion - men samme resultat: den anden smutter ;o)

onsdag den 28. november 2012

Fie's udspring

Klokken 2:08 hoppede Fie rundt i sengen og kom ud (det er forhåbentlig ikke en trend…). Lige da vi var faldet i søvn igen kom hun hoppende igen - og brækkede sig midt på dynen /:-(

Da jeg stod op lå Fie og sov i køkkenet - det er første gang hun ikke er kommet springene ind og vækket mig. Hun blev liggende indtil Jens bar hende udenfor og så gik vi morgentur i snor, så hun ikke fik spist en masse ulækkert!!!

Da jeg kom hjem sov hun hele eftermiddagen og maven havde det ikke helt godt - men appetitten fejlede ikke noget ;o)

Så var vi i svømmehallen - her var der masser af gang i Fie-måsen og nu hopper hun selv ud efter Kong Våd. Jens var så sød at filme et af springene ;o)


Hjemme stod den så på soveri igen - men det har vores hunde altid gjort efter en god omgang i svømmehallen!
 

tirsdag den 27. november 2012

Fie 4 måneder

4:35 hoppede Fie rundt ovenpå Jens i sengen... En tur i haven og hun lagde sig ned og snorksov igen - dyyygtig pige ;o)

I dag blev alle Qulingens Första 4 måneder! Annika inbød til at alle lagde et billede af deres vidunder på Facebook. Det har været rigtig sjovt at se billederne der kom til i løbet af dagen og inspireret af et billede af en søster i sne gik jeg ud i haven og tog et af Fie i solskin ;o)


Til aften var vi ude og træne. Jeg lagde et par spor til Fie uden guffer - det ene gik jo fantastisk i søndags. I dag gik det godt ligeud - men det kneb i knækkene selvom jeg i de første havde lagt guffer lige i svinget.

Jeg trænede også at hun skulle sidde lige foran og gø for at få bidepølsen - det går efterhånden fint. Det bedste var nu at hun ikke hidsede sig op, men hurtigt mistede interessen når den var vundet og jeg kunne stille og roligt tage den op fra jorden ;o)

Vi sluttede af med nogle fremadsendelser, hvor jeg kombinerede med at hun skulle sidde for at få bidepølsen... Første gang kom hun susende, kiggede, satte sig, kiggede - og sagde så vov ;o) Den sidste gang kom hun fræsende rundt om hjørnet på en hæk, sprang op, satte sig og gøede. Bortset fra det hurtige spring op af mig, var der ikke et øje tørt. Dejlig tøs!

Hjemme har der været fuld fut i madammen - jeg håber hun når at falde til ro inden lyset slukkes ;o)
  

mandag den 26. november 2012

Dragørtur

Sidste dag inden jul uden aftaler... Vi besluttede at gentage successen fra sidste mandag og vi tog så en tur til det gamle Dragør, hvor vi cachede lidt og Fie fik snuset til nye steder.

Det er utroligt så interesseret hun er i lygtepæle og gadehjørner, hvor hanhundene har tisset - både på Frederiksberg & i Dragør ;o)

Vi stod og loggede en cache og pludselig var det et utroligt tumult - det var en meget stor løs brun labrador. Den var ved at få ørerne i maskinen - og det var Fie der var værst :(

Vi gik rundt i de små hyggelige, gamle smalle gade - og Fie havde øjne og øre åbne for hver en bevægelse & lyd i mørket...


Jeg fik ny jobmobil i dag - kameraet skulle lige testes ;o)
  

søndag den 25. november 2012

Hvalpetræning med spor

Vi havde et par aftaler der kolliderede, så Jens startede tidligt med en lang tur alene med Janus. Selvfølgelig stod Fie og kæmpede for at komme med - hun plejer ikke at ville med ud tidligt...

Til gengæld kørte vi så alene til hvalpetræning, hvor vi i dag gik spor. Nu er Fie jo god til spor - men vi gjorde som vi fik besked på. Små skridt, ingen guffer på, ca 10-15 meter og så skulle de ligge ca 20 minutter.

Først lagde vi 2 på en eng og så gik vi op og lagde 2 til på en anden eng. Vi gik retur og startede på det første - Fie hev bare derudad med næsen lige i sporet, da jeg hørte vores instruktør råbe til alle de andre - se på hende der - det er sådan det skal se ud, hun kan jo! Fie syntes nu de var for korte og kunne ikke forstå at de allerede holdt op ;o)

Vi var færdige før de andre kom i gang - men det var mægtig skægt at se, hvordan både nogle mennesker og hunde syntes det var sjovt at gå deres første spor. Det var virkelig en øjenåbner for nogle og jeg er sikker på at de hunde vil få et dejligt spor-liv...


Et kig bagud efter at Fie havde gået sine 2 første spor!
  
Vi gik til den anden eng - det var knap så godt. Her blæste det en halv pelikan og det var et meget ujævnt område, med små træer og buske (og en enkelt palle...).

Vi sluttede træningen med indkald - denne gang, hvor vi skulle løbe i skjul bag en træmur. Det var nyt for mange. Fie kom først, som instruktøren sagde - vi starter med en, hvor jeg ved at det vil lykkedes ;o)


Indkald med skjul - Fie's gode legekammerat!
  
Fie blev sat af der hjemme inden jeg kørte videre til en dejlig Kulturklubdag med gamle venner i København! (og Jens)

Da vi kom hjem, var der heldigvis ikke sket nogle ulykker - så træningen havde virket!

Fie er så ved at blive stor - nu piber hun bare hun vil ud og tisse - JUBIIII ;o)
  

lørdag den 24. november 2012

Hoppegøj

Lørdag er lidt vores søndag så længe Fie træner tidligt søndag morgen. Vi sov derfor længe i dag - det elsker begge hunde!

Vi sad og spiste morgenmad og Janus lå på slagbænken. Fie har før givet et fint lille hop lige hen over ham - det kunne hun åbenbart ikke i dag. Hvad gør en klog hund... - hun tog et spring op på bordet og lige ned foran Janus - vi kunne ikke en gang nå at skælde ud. Hun er meget adræt og lynhurtig - en rigtig hoppegøj ;o)

Igen i dag gav hun et pib foran hoveddøren da hun skulle ud - dejlig tøs ;o)

Vi tog på skovtur til vestskoven, hvor vi kunne kombinere med lidt geocaching. Det er et utroligt smukt område - synd der er så meget støj fra alle motorvejene. Når man ser ud over landet ved Risby er det smukt og bakket.

Det meste foregik som cross country, hvor vi forcerede det ene mere umulige terræn end det andet. Vi kom blandt andet gennem et område med lidt langt mellem granerne og her var så grønt at man næsten blev blændet af mosset ;o)

 
Jeg er sikker på at hundene sov godt om eftermiddagen, hvor vi tog i teatret og ud at spise!

Her var i hvert fald forholdsvis pænt da vi kom hjem. Godt nok lå mine bukser i køkkenet, de var glemt i bryggerset da vi som altid var sent på den, da vi skulle ud af døren... Der lå også et viskestykke i sengen. Som skrevet - småting ;o)
    

fredag den 23. november 2012

Fie 17 uger

17 uger - 12.0 kg og 44,5 cm. Jeg tænkte at det var smart kun at veje og måle hende 1 gang om ugen. Jeg syntes nu det er svært alligevel. Dagens måling siger at hun intet har taget på den sidste uge (hun havde til gengæld tage 1,9 kg på sidste uge) og hun er kun vokset 1 cm på 14 dage. Det giver ingen mening - vi kan jo se at hun trives og kører på. Her er absolut ingen sløv og trist hvalp - men klejn det er hun...

Jens ville leje trailer og køre på genbrugspladsen. Jeg overvejede lidt, hvad jeg så kunne byde Fie af oplevelser i dag, uden det store besvær ;o)

Bustur - det er pinligt men sandt - Fie har aldrig været ude at køre i bus! Som sagt så gjort - vi gik til busstoppestedet og ventede, hvilket Fie syntes var ret kedeligt. Bussen kom og den ville Fie ikke lige ind i - hun kom under armen og buschaufføren grinede, da jeg fortalte at hun skulle ud og prøve at køre i bus. Fie startede med at sidde på gulvet - men ville gerne op, da vi havde kørt lidt. Vi var næsten alene - der stod en pige på efter et par stoppesteder.

Fie's første bus!
  
Ved Bymidten stod vi af og gik en tur rundt. Fie fik hilst på en dame med en indkøbsvogn, oplevet en mand der sprang for livet da hun stak snuden frem... Hun fik hilst på en anden hund og sidst fik hun hilst på en ældre herre i el-scooter foran et værtshus - han var vist ikke helt appelsinfri - men hun fik snuden frem og kort hilst på - uden at knurre ;o)

Vi nåede bussen hjem på samme billet - her var heller ikke mange med! Fie gik selv ind og sad så og sov på skødet, mens bussen bumlede derud ad...
   

torsdag den 22. november 2012

Rondering ;o)

Jeg lukkede Fie ud i haven og pludselig knurrer og gøer hun - jeg løber til (hun skulle jo nødigt lave nogle ulykker). Hun farer ud midt på græsplænen, stirrende mod nabogården... Deroppe på det fjerneste tag går en mand og klipper grenene af et træ der står op af huset.

Vagthund - det har vi fået... - selv ved højlys dag!

Der blev ellers sovet igennem på sofaen - kun afbrudt af at overkontrollanten skulle se om jeg var flittig ved tastaturet...
   

Om aftenen skulle vi på FB. Jens og jeg har indtil nu kun trænet at hun skulle finde en af os, når vi gemte os + vi er begyndt at træne at hun skal sidde og gø for at få bidepølsen. I dag ville vi så prøve en kombi...

Jens løb ud og gemte sig og Fie blev sendt efter. Jeg løb med og kiggede og først hoppede hun op af Jens, men satte sig så og gøede - hun fik straks bidepølsen som aftalt ;o)))

Vi gentog et par gange - ikke at hun bare løb ud og satte sig til sidst - men vi syntes vi ville stoppe mens legen var god. Min lille stjernetøs :o)

Hjemme peb hun pludselig ved døren - hun skulle ud og skide - JUBIIII første gang, hvor hun sagde til. Der var ikke et øje tørst - sikke en dejlig Fie-dag ;o)
  

onsdag den 21. november 2012

Dumdristig!

I dag var vi oppe før fanden fik sko på... og hundene snorksov, da jeg som den sidste forlod huset (Jens skulle med en bus 6.33......).

Om aftenen skulle vi en tur i hundesvømmehallen og for første gang fik jeg Fie til selv at svømme ud efter Kong Våd ;o)

Fie bliver meget overgearet i svømmehallen og i dag tog hun den ud over kanten og ned på gulvet - mit hjerte stod stille og vi var begge som forstenet. Fie løb bare videre nede på gulvet... (der er ca 1 meter ned og alt er vådt...).
  

Så lærte vi også det om Fie - hun er dumdristig - totalt uden frygt og realitetssans. Hun kaster sig bare ud i tingene - det skal nok give os en del udfordringer fremover!!! Gad vide om jeg tør træne PH med hende...

Hun fik redningsvesten af, blev skyllet og tørret. Pludselig tog fanden ved hende og hun løb op af rampen - op på kanten til højre og så tog hun ellers et hovedspring lige ud på det dybe vand efter Janus... og uden redningsvest... Så er det jo godt at hun er en god svømmer ;o)
  

tirsdag den 20. november 2012

Kædeleg...

Jeg sad og arbejdede i stuen og syntes det var længe siden jeg havde set Fie. Jeg listede mig ind i soveværelset og der lå Fie og legede lystigt med at kaste Janus halsbånd rundt i sengen. Janus lå ved siden af og så brødebetynget ud... Det er åbenbart hvad man får ud af at hvalpene er vokset op med kæder som legetøj ;o)
 

Senere på dagen var hun kropumulig - hun kan noget med at hoppe op & ned af sofaen - frem & tilbage i sofaen, mens hun piber med den lille grønne hund, som mærkeligt nok lever endnu. Det er godt nok svært at koncentrere sig :(

Heldigvis falder hun jo ned igen og ordet sovesofa giver mening ;o)
 

Da Jens kom hjem tog vi en tur i skoven - det blev en kort tur i skumringen. Begge hunde nød alle efterårsduftene i aftenduggen!

Efter at vi havde været en tur til vinsmagning fik Fie mad i haven - det er efterhånden længe siden - men hun er stadig en lille støvsuger ;o)
  

mandag den 19. november 2012

Frederiksbergtur

I dag havde vi en sjælden situation - ingen hundeaftaler!

Vi overvejede, hvad vi skulle underholde Fie med og en bytur blev valgt. Det blev til en bytur på Frederiksberg, hvor man kan parkere 2 timer gratis, i stedet for inde i city, hvor det koster en krig.

Det var nyt for Fie med høje huse, smalle gader og masser af trafik. Hun var svær at få med, for hver en lygtepæl og hvert et gadehjørne skulle gennemsnuses - de må have mange hanhunde på Frederiksberg ;o)

Vi kombinerede med lidt geocaching og gik derfor både lidt bagom de store gader + op og ned ad Gl. Kongevej, med alle de fine og dyre butikker. Fie var meget imponeret over de store glasfacader, hvor hun kunne se på mannequindukker, støvler og andre spændende sager - øjne og hjerne stod vidt åbne.

Vi skulle ned af en sidevej og gik forbi et revisionsfirma der lå i en høj kælder. Da vi kom retur stod der en ung fyr og røg en smøg på trappen ned til deres dør. Fie stoppede, knurrede og gøede... Han rakte hånden frem - det var hun ikke lige til... - men i andet forsøg fik hun da lige snust til ham. Jeg takkede pænt og vi gik videre.

Generelt kan man sige at Frederiksberg måske ikke var det mest velvalgte sted, hvis man ville have Fie til at hilse på mennesker. Her har folk travlt med deres eget!

Hundene var møre da vi kom hjem - men da vi skulle i seng var Fie så frisk som aldrig oplevet før ved sengetid... Vi prøvede at sove mens hun hoppede rundt, op & ned af sengen, ud & ind af soveværelset!!!
  

søndag den 18. november 2012

Hvalpeinstruktørprøver

Selvom det er tidligt op om søndagen nåede vi morgenmad i dag. Fie har fundet sig en ven - når vi spiser...


Da vi kom til hvalpetræning skulle der være hvalpeinstruktørprøver og der blev Fie valgt ud til den første aspirant som var en ung frisk pige. Aspiranterne skal vælge 3 øvelser og hun havde valgt: komme med legetøj, dæk og indkald - 3 øvelser, hvor der er tæt kontakt til hvalpen. Det startede ikke så godt for Fie - for første gang kom hun ikke tilbage med legetøjet... Så var der dæk - det ville hun heller ikke for der var vådt på græsset... (så lærte jeg det om Fie!) Efter et tip fra Erling prøvede jeg så på fliserne og det gik bedre - tak Erling, det er godt med erfaring! Sidste øvelse var indkald og der var en del ventetid som blev udnyttet til at vi trænede lidt følge og det var hun god til. Selve indkaldet gik smukt - det holder endnu :o)

Vi blev sørme valgt igen til den anden aspirant, som var knap så levende. Hun havde valgt: følge, stå og indkald - 3 øvelser hvor man ikke er tæt på hvalpen. Jeg fik skæld ud over at jeg ikke belønnede nok ved følge (nu mener jeg jo at Fie var en del længere...) og stå gik i hat og briller, da det ikke er noget vi har trænet før og vi bare blev sat i gang uden megen instruktion. Igen gik indkald fint.

Fie sluttede af med frikvarter, med nye kammerater. Efterfølgende snakkede jeg lidt med vores normale hvalpeinstruktør og han var enig i at man kunne stille forholdsvis høje krav til Fie, som jo er en lille skrappert ;o)

Jens nåede lige tilbage fra skovtur med Janus, til kaffe og kage som Erling og Annette gav som tak for lån af hvalpene!

Til schnauzertræning blev det kun til et spor for Fie's vedkommende. Jeg lod det ligge i 30 minutter og der var et par knæk på, da det nu var blevet dejligt vejr efter morgenens regn. Da Fie skulle gå det var der kommet let vind - så det blev ikke helt så koncentreret som forventet - til gengæld reagerede hun overhovedet ikke på råb og bidetræningslyde ;o)
 

Sen eftermiddag skulle vi en tur i vores lokale teater - hundene sov godt ;o)
  

lørdag den 17. november 2012

En dag med Jens

Jeg har været på venindebesøg hele dagen. Jens kørte mig derop, så han havde bilen og kunne hygge ude med hundene.

De var blandt andet på en geocache-tur i skoven i Aggebo Hegn, som ligger ved Valby nær Helsinge. Her var en cache Jens ikke lige kunne finde - men så viste Fie ham et sted ;o)


Da jeg blev hentet havde de haft en pragtfuld dag ude, så her var nogenlunde ro til aften!

Til gengæld fik Fie en ny ide sent - jeg havde en trøje/jakke på som hun kunne hive i. Så sidder man der ved putte og pludselig siger det kkkrrrr - det er Fie der prøver at hive hul i ens tøj... :(
  

fredag den 16. november 2012

Fie 16 uger

16 uger - 12.0 kg... Det var ikke så lidt Fie havde taget på i forhold til sidste fredag - men hun har også fået meget mere mad, da man kunne spille harpe på hendes ribben... Højden glemte vi :(

På morgenturen fik vi hilst på en af naboerne der er en cockerspaniel han - det er Fie god til. Lige hilse pænt og så videre. Noget får hun ud af hvalpetræning og hundeleg ;o)

I dag blev så dagen, hvor Fie fik sin første dårlige oplevelse! Vi får leveret grøntsager om fredagen og det er ikke altid at hundene hører årstidsmanden. Jeg så ham og greb Fie i halsbåndet for at gentage gårsdagens succes, hvor hun hilste på en gartner og da vi var på vej ud af hoveddøren gik Janus i gang med en gø-salut. I det samme kom han gående omme fra udhuset og så stod Fie der på trappen med hele gebisset og knurrede og gøede :( Jeg prøvede at forklare at jeg gerne ville have ham til at hilse - han forstod så ikke dansk - så vi tog den på engelsk - men han havde ikke lyst til at hilse på det lille uhyre... Forståeligt nok... ØV-ØV-ØV

Hun fik fed succes med at skræmme en skrækslagen mand langt væk. Det bliver ikke sjovt næste gang der står en fremmed mand i haven - ØV-ØV-ØV!

I løbet af formiddagen fik vi trænet at hun skulle gø for at få sit legetøj. Det ville hun ikke bare og ligegyldigt, hvor spændende jeg prøvede at gøre det, ville hun bare ikke gø! Så tænkte jeg at jeg kunne bruge Janus til at vise det - så ind i soveværelset og vise ham legetøjet og pjatte lidt, så gøede han gerne og fik det prompte i munden og meget ros. Det tog et par ture - så kunne Fie også - hun skulle jo nå at gø før Janus for at få legetøjet ;o)

Til frokost skulle jeg have citron på maden og der sad Fie og tiggede... - så stak jeg hende et stykke citron - det åd hun!!! Jeg tror at de hunde er altædende...

Jeg havde arbejdet intenst, så jeg skulle lige nå morgenbadet inden vi skulle ud og eftermiddagstræne... Hvordan Fie-sikrer man? Hun kom med på badeværelset, hvilket hun syntes var mægtig interessant - især det med vandet der om ud af bruseren... Her var ellers så flot og nyrengjort og med rene måtter...



Til træning lagde jeg 2 mindre spor med 90 graders knæk. Det første gik jeg efter 15 minutter - det var knap så godt, da der var kommet lidt modvind og nogle der skød i skoven... (hvilket hun i øvrigt ikke lod sig påvirke af ;o))) Det andet gik jeg efter 30 minutter og det gik meget bedre - pluk, pluk, pluk ;o) Henrik syntes de var for lange - ros skulle man jo nødigt have!

Derudover trænede Jens lidt gø for at få bidepølsen med hende. Jeg trænede så følge og dæk - hun ved bare ikke det er træning, da hun ikke har fået en eneste kommando på endnu... ;o)

Jeg blev kørt til en veninde og Jens tog hjem og havde en dejlig filmaften med en hund på hver side i sengen ;o)
   

torsdag den 15. november 2012

En tyv på spil...

Jens havde det bedre og skulle arbejde ;o) Jens bruger en SecurID for at logge på sit arbejdes systemer - den var imidlertid ikke til at finde på spisebordet, hvor den har plads... - pist væk var den. Jens ledte huset igennem - den var væk... Ud i haven - den var væk... Så satte en klog Jens Janus til at gå mega-felt i haven... Janus blev dagens helt! - han fandt den under det nye æbletræ ;o)

Det var den historie jeg blev mødt med i døren, da jeg kom hjem. En stolt Jens - og det var dejligt at høre at Janus havde haft succes. Janus drukner jo desværre lidt i al det Fie'ri - det sørger Fie så rigeligt for... (her så til en - happy end!)

Til aften var vi en tur på FB og vi prøvede at lave lidt mere avancerede indkald, med indlagt gem & søg, til Fie - og til sidst skulle hun også sidde pænt midt for, for at få bidepølsen! Det klarede hun også fint - nu mangler vi så bare at få halsgivningen på ;o)

Som altid får hun charmet sig ind - i aften især hos Irma-pigen der er boxer-opdrætter, hun gav gerne kæl i rigelige mængder under kaffen ;o) 


Så kom Kirsten med familie og den lille nye schæferhvalp Inzo som skulle vises frem. Fie og han fik en dejlig lang legetur, mens vi hørte om Baldurs hurtige tragiske død (opkast & blod). Vi blev dog alle stoppet da regnen begyndte og vælte ned :(


Jeg beklager meget den mere end elendige billedkvalitet - men jeg har altså ikke et rigtigt kamera med til træning! Og billeder - de er vigtige på en blog...
   

onsdag den 14. november 2012

Mæt af kødben!

Jeg skyndte mig ud af døren tidligt i morges - Jens & hunde sov godt!

Jeg kom så til gengæld sent hjem (nogle fordele er der ved en syg mand…) og der lå Fie og slog mave... Jens havde givet hundene kødben - vist ud fra ønsket om at få lidt ro...

Jens fortalte at de havde gået en eftermiddagstur, hvor de mødte en kvindelig gartner i visir & med høreværn - det havde Fie gøet af… Heldigvis havde hun givet sig tid til at hilse fint på Fie - hun havde selv en labrador på 19 måneder - dejlig dame ;o)

Vi skulle til hundeleg - Fie ville ikke med - hun lå og sov... Selv da vi nåede ud til pladsen, blev hun liggende i buret. Gad vide hvor meget kødben de har fået...

Hundelegen gik fint. Der var ikke så mange hvalpe, men Fie fik drønet rundt med først en cairn terrier og derefter en schæfer. Pludselig lå hun og sov midt i det hele... Hun kom dog på stikkerne igen, da schæferen kom susende forbi. Det har jeg godt nok aldrig oplevet før!

Hjemme sov hun videre og bemærkede slet ikke at tiden gik. Det var mig der opdagede at klokken var over natmadstid - men hun vågnede godt nok hurtigt da jeg rejste mig! Det blev til en ordenlig omgang med Kong natmad ;o)

Al det soveri kan man jo blive helt bekymret af - Jens har beroliget - hun har IKKE sovet hele dagen ;o)))
  

tirsdag den 13. november 2012

Nytåret nærmer sig... :(

I eftermiddags hørte vi nytårsknald udenfor - en uvelkommen lyd - især når man bor, hvor der er totalt fyrværkeriforbud på grund af alle de gamle huse med stråtag...

Vi kiggede lidt på Fie - som ikke reagerede ;o) Janus er bange for fyrværkeri og tordenskrald, det vil vi jo nødigt have at Fie tager til sig. Jens skulle noget ude ved bilen og vi stod så i haven, da der kom en salut af skud... Jeg kiggede nervøst mod hundene - Janus smuttede ind i huset - men Fie sprang ud midt på græsplænen, med halen dirrende mod himlen ;o) Jeg tror slet ikke at hun opdagede at Janus forduftede... Det var dejligt at se - en reaktion vi ikke har set siden salig Sigurd!

Så var vi ude at træne med Pia, hvor vi startede med et spor. Jeg havde lagt kyllingen med længere afstand og det gjorde at hun også snuste til siden. Forståeligt nok, da der var langt til næste skridt - men ikke helt OK. Jeg vil gå i tænkeboks inden næste spor! 90 graders knæk gik super - men hun lader sig forstyrre - måske fordi det bare er mørkt nu...

Mens de andre trænede fik jeg trænet følge, her, dæk, kontakt, hente legetøj og bytte legetøj - bare lidt af hvert ;o) Vi gik også en tur rundt i området, hvor der blandt andet er en byggeplads. Vi sluttede med et par indkald, som vi udvidede lidt så Fie var nødt til at bruge næsen for at finde mig - det gik super godt ;o)


Jeg beklager at det er længe siden med billeder på bloggen - det er godt nok svært her i den mørke tid...
  

mandag den 12. november 2012

Så mangler der en tand!

Jens er syg - så han havde glæde af Fie hele dagen!

Da jeg kom hjem, var han godt træt af Fie's hærgen. Hun havde blandt andet tygget i mine briller... - hun kommer nemlig på spisebordet (som er fyldt med spændende ting) når det står op af slagbænken. Jens havde til sidst flyttet bordet væk - ligesom når hundene er alene hjemme...

Det var svømmehalsaften og for første gang fik jeg Fie frivilligt i vandet - det er utroligt hvad en Kong våd kan gøre ;o) Kun ud på det lave - men alligevel. Hun svømmer nu fint når man sætter hende ned i det dybe bassin ;o)

Da vi kom hjem opdagede jeg at hun nu kun har 5 fortænder i undermunden... 
   

søndag den 11. november 2012

Store træningsdag!

Jens var stadig skidt i morges, så det var kun Fie og jeg der var oppe før en hvis herre får sko på. Afsted til træning - og vi var der 3 minutter før...

Vi fik trænet sit, dæk, følge, kaste legetøj, kontakt, bytte legetøj - her fik vi besked på at stoppe med at bruge Kong wubba - der var ingen andre der kunne få kontakt med deres hund, når Fie tyggede løs piv-piiiiv-piv ;o))) Jeg hentede den lille bidepølse hun fik med i afskedsgave fra Qulingens & et lille bideskind jeg fik i fødselsdagsgave til Fie - det virkede faktisk bedre for hun blev ikke helt så ophidset... I øvrigt en fin øvelse som er start til SLIP - meget nyttig for Fie med den intensitet og dræberlyst som hun er i besiddelse af...

Så var der pause og vores lille legegruppe på 4 fik sluppet vores lidt for hurtigt i forhold til at dem med de helt små hvalpe ikke var nået væk. Alle vores strøg efter... Jeg kaldte på Fie - bestemt men venligt - og så kom hun susende fra ca 50 meters afstand og ud fra flokken. Spørg lige om jeg var stolt og alle de andre var imponerede ;o)

Da legen begyndte at koge kaldte jeg igen på Fie som kom susende - glad og tilfreds med frikvarteret og klar til at træne videre.

Vi fik så trænet bliv i bilen - Fie stod bare og kiggede... Super indkald, følge, stå (til udstilling...) og mere kontakt. En dejlig søndag formiddag var slut!

Jens blev hentet hjemme og vi kørte over til schnauzertræning. Fie fik lov at sove længe i bilen, inden jeg tog hende ud.

Hun fik gået et ligeud spor oppe på engen - der har hun ikke været før. Det blæste en del i starten af sporet, hvilket gjorde at hun sprang kyllingen over - men fint holdt sporet :o)

Oppe på pladsen, sad hun på skødet og fulgte med i, hvad alle de dygtige hunde lavede (jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre når hun bliver for stor til det...) - hun er meget interesseret i at studere bidetræning... Peter var på besøg - og ham fik hun også charmet til at lege lidt med bidepølsen.

Hun fik også et par ture med at skulle ind og løbe rundt om et skjul - der er fuld knald på tøsen - Kong wubba er ikke dårlig!

Det blev til meget sen frokost til Fie - det er svært at komme hjem når solen skinner ;o)

Og så var der dømt sofahygge foran brændeovnen!

Til aften har hun mest ligget for mine fødder - indtil natmaden blev serveret i Kong natmad. Jens var gået tidligt i seng...
 

lørdag den 10. november 2012

Fie's fridag...

Fie's fridag er lørdag - eller måske snarere vores. Det er faktisk den eneste dag på ugen, hvor vi ikke har en fast aftale med at træne et eller andet med hundene.

Jens var syg, så vi sov alle længe - rigtig længe! Det passede Fie fint - hun er som skrevet mange gange før - en rigtig morgenputtegøj ;o)

Op af formiddagen syntes jeg nu hun skulle have lidt udfordringer - det blev af den utraditionelle slags... Da hendes negle efterhånden er små syle fik hun dem filet med Janus fine nye motoriserede neglefil - det var en udfordring... Men en god træning... hun fik lært at hvis jeg mener hun skal noget - så bliver det sådan - ligegyldigt hvad hun syntes! Alle negle blev filet og ved de sidste lå hun bare på ryggen på mit skød og lod det ske ;o)

Vi tog en lille tur i Vestskoven (vi skulle købe fuglefrø i Edelgave) - mærkeligt med sådan en ny skov og så lige op ad motorvejen - når vi er vant til de store gamle træer i skovene rundt om hvor vi bor! Fie syntes nu den var spændende nok - især fordi vi gik en del "cross country" for at at finde et par caches ;o)

Vi skulle i teatret til eftermiddag og var lidt spændte på, hvilke unoder Fie kunne finde på, når nu der ikke havde været så meget underholdning i løbet af dagen. Men vores tanker kom til skamme - ingen unoder overhovedet. Vi kom så også hurtigt hjem, da vi ikke gik ud at spise pga Jens stadig var skidt :(
   

fredag den 9. november 2012

Fie 15 uger

15 uger - 10.1 kg og 43.5 cm høj (tror vi nok… - hun er ikke let at få til at stå stille mere…).

Fie har haft en stille dag - bortset fra at hun har fundet på at liste ind på mig bagfra når jeg sidder og arbejder og så pludselig hive i min trøje… - vi er ikke helt enige om hvor sjovt det er!

Til eftermiddag var vi ovre og træne. Jens var sød at lægge et pænt langt spor i vinkel. Efter det knap så smukke spor tirsdag aften var vi lidt spændte og det fik ikke lov at ligge så længe inden vi gik i gang. Det blev smukt ;o) - hun gik som en lille maskine igen - pluk-pluk-pluk ;o) Det gjorde at Jens gik ud over marken og Fie fulgte efter på sit første forfølgelsesspor - det gik også meget fint, selvom det var ved at ende i en rondering, da hun fik færden gennem nogle birketræer, hvor Jens havde gemt sig ;o)

Senere prøvede vi at starte træning op med at hun skal løbe rundt om skjulene - det er utroligt hvad man kan få hende til med Kong wubba. Hun bliver meget ivrig med tyggeriet når den er vundet - så er der fuld musik - piv-piiiiv-piv ;o) Henrik kunne igen ikke dy sig med bidepølsen, da hun gav et vov da han stod med den… Vi havde lige sagt at hun ikke ville gø for at få den! Vi kom så lidt op og diskutere om hun var til salg - og det er hun IKKE!!!

Hjemme var der natmad i haven - der fortrød jeg at hun ikke fik den i Kong natmad - jeg var stadig totalt gennemkold fra træningen - så der blev klapret tænder mens hun spiste ;o)
  

torsdag den 8. november 2012

Ud og ind ;o)

I dag ville Fie gerne med på morgentur - det var stort - da hun de sidste uger har gået sin vej ind i stuen når vi skulle ud. Så skulle hun bare bæres udenfor havelågen - så var der ikke mere i vejen.

Fie er rigtig glad for at være ude lige for tiden og da det er begyndt at blive lidt koldere er jeg nødt til at lukke døren... Nu skraber Fie bare på døren - så kommer jeg springende og lukker op. Hun er godt nok hurtig i pæren!

På FB i dag, prøvede jeg klik med Fie - det er ikke lige det som hun syntes er sjovest - eller også var det fordi jeg kun havde kunnet få kylling i strimler i stedet for tern ;o))) Til gengæld fik Fie også charmet sig ind på alt og alle til aften - hun er bare lækker!

Vi lavede nogle indkald ud i mørket - det rører ikke Fie. Det er dejligt at se at når hun ikke lige kan finde en - så giver hun sig til at lede frem for at søge hjælp.

Hjemme igen sprang Fie bare ud i mine arme da buret blev åbnet - det er også længe siden - ligesom i morges er hun ved at blive som før igen!

Senere på aftenen sagde hun også til da hun ville ud - det blev så dagen hvor Fie siger til når hun vil ud og ind ;o)
  

onsdag den 7. november 2012

Konfetti igen-igen...

Det begynder at blive lidt trivielt at komme hjem - i dag var konfetti'en dog flyttet ind i sengen :(


Til aften var vi i hundesvømmehallen, hvor den nye Kong våd blev indviet. Den fik nu ikke Fie til frivilligt at hoppe i vandet - men det var lige før (det var lige det jeg tænkte da jeg så den ;o)))


Fie blev faktisk så ivrig at hun fik givet mig et ordentlig hug i en finger - det vil sikkert gøre lidt ondt de næste på dage... Det er vildt som hun tænder af på de Kong Wubba (og det gjorde ingen forskel at våd ikke kunne pibe og var større...).

Træt blev Fie nu og vi fik en dejlig sengeputter - det er hun faktisk fantastisk god til - tænd og sluk ;o)
 

tirsdag den 6. november 2012

Den vigtige vaccination!

Midt på dagen gik Fie bersærk i haven - den fik hun Janus med på og de begge drønede bare rundt i haven i meget lang tid - det var dejligt at se.

Jeg var nødt til at kalde dem ind da jeg skulle have møde og som forebyggelse stak jeg Fie et æble og håbede på lidt ro - det tog hende max 2 minutter, så stod hun og kiggede på mig... Heldigvis gik hun ikke i gø og det lykkedes at holde hende nogenlunde i skak ;o)

I eftermiddags skulle vi en tur til dyrlægen og have den første rabiesvaccination, så hun kan blive klar til at komme på besøg i sit fødeland... Det blev et langt visit, da hun fik storcharmet sig ind på alle på klinikken! Så om 21 dage kan hun komme med udenfor Danmark - hvem der så vil det den 27. november - men nu er det gjort...

Til aften var vi ude med Pia og jeg lagde et mega-langt spor med knæk og bøj og lidt længere mellem gufferne. Det gik kun nogenlunde - Fie lod sig forstyrre af Pia & Eva der gik lydighed + bilerne hun kunne høre i det fjerne. Det var åbenbart for svært!

Da vi kom hjem regnede det (det er vist det man kan kalde timing...) og Fie fik sin natmad i stuen i Kong natmad ;o)
  

Jeg har faktisk overvejet hvordan man giver en hund der er vant til at få sit foder strøet ud i haven, mad om vinteren. Jeg har tænkt på Kong natmad - nu ved jeg at hun bliver en smule hys, når der ikke er så mange tilbage og de ikke bare triller ud når den får tæsk...
 

mandag den 5. november 2012

Reklamer - nej tak!

Så er det blevet hverdag igen og jeg kom igen først hjem midt på dagen.

Erfaringen fra i går havde fået mig til at flytte lidt rundt - men... Fie havde fundet stakken med reklamer! Konfetti alle vegne! Jeg overvejede et kort øjeblik om det så nu var tid til en "reklamer - nej tak" mærkat - men tænkte så at det var bedre hun æder dem end så meget andet...

Udgangspunktet - konfettien ligger i resten af huset...
 
Det blev nu en hyggeligt eftermiddag, hvor vi fik et par ordentlige kæleture ;o) Hun blev også underholdt af Kong gulerod - det var nu ind imellem en støjende oplevelse og lidt svært at tale i telefon... Jeg havde egentlig planlagt et meget langt spor i haven - men det har bare regnet voldsomt hele eftermiddagen :(

Til aften kom hun ind med Jens - fuldstændig smurt ind i spindelvæv... Hun havde været en tur i paradis = vores udhus. Hun havde fundet en død mus... Jeg har hele tiden været overbevist om at det ikke bliver sjovt at være mus eller rotte her, sådan som Fie tænder helt af på noget der kommer hurtigt forbi. Hun kan åbenbart også finde dem i død tilstand...
    

søndag den 4. november 2012

Frugtspiseren...

Tidlig-tidlig op - hvad gør man ikke for Fie ;o)

Først var vi til træning i DKK. Som altid kom vi susende lige på slaget (eller 1 minut over), så det hele var lidt tjuhej. Jeg tror instruktøren havde luret, hvor god Fie var sidste gang. I hvert fald blev vi udtaget til at gå følge som de første, da vi lige var ankommet... Det var en katastrofe... Ja - man kan hurtigt komme ned på jorden!

Det blev bedre! I frikvarteret kom hun sammen med en aussie, collie og leonberger - nu blev der leget igennem i sandet under legeredskaberne... Når hun blev for voldsom kunne jeg kalde hende til mig ;o)))

Instruktøren ville gerne have at vi ruskede med legetøj, kastede det væk og så skulle hundene hente det. Det er en øvelse lige til Fie's smag. Ruske - det er svært at få hende til at holde op og når man kaster er man ved at blive trukket omkuld for at hun kan få det igen (og ruske videre). Det fik hun ros for!

Vi sluttede med løst følge (til bytur) - det kunne Fie ikke - hun var jo varmet op nu! Så det blev til det nydeligste følge, hvor hun gik og kiggede op på mig...

Det er Fie der sidder fint i midten!

Vi havde forstillet os at Fie blev træt af at være til træning... Vi havde en aftale midt på dagen - og da vi kom hjem igen havde der været fuld gang i fut-Fie med blade alle vegne...

Om aftenen tog jeg en clementin - den kom jeg til at dele med Fie... Hun er en lille frugtspiser (eller alt-mulig-spiser ;o)))

Senere skrabede det pludselig voldsomt på døren - det var Jens der havde lukket Fie ud i haven og nu ville hun ind. Vi var berettiget imponerede - nu venter vi bare på at hun siger lige så voldsomt til når hun vil ud......
 

lørdag den 3. november 2012

Kong gulerod ;o)

Fie elsker at sove længe - hun er en rigtig sengeputter ;o)



Det blev udnyttet i dag - den sidste dag inden jul uden aftaler...

Hvad skal man så bruge sådan en dejlig lørdag til - en cachetur i skoven selvfølgelig. Det syntes både vi og hundene er sjovt og dejligt - og vejrudsigten var med os.

Det blev til en 2 timers tur i Tisvilde Hegn, hvor Fie var godt nysgerrig ved logningerne...


Der var en del cross country - så vi tænkte at Fie havde brug for lidt pause. Jens forsøgte at få hende op på nakken - det var hun ikke helt tilfreds med - så hun kom ned på armen...



Det var hun nu heller ikke specielt tilfreds med - så hun fik lov at gå ;o)

På vejen hjem kørte vi forbi Dollardog i Helsinge, hvor vi skulle have noget mere Vom og Hundemat. Gamle svigerfar havde bedt Jens om at købe en gave til Fie og da hun snart har spist den gule til gufstænger, tænkte vi at hun skulle have noget nyt til aktivering...

Vi fandt en stor Kong man kan putte guffer i og som fungerer som en tumling, med blot et enkelt hul de kan falde ud af.

Da vi kom hjem skar jeg et par gulerødder i tern og puttede i - Kong gulerod ;o)))


Beklager billedet er uskarpt men det gik ikke stille af og Fie fandt hurtig fidusen - blandt andet at man kunne lægge den på hundepuden - så fungerede tumlingen jo ikke... Hun er bare for kvik ;o)

Lige nu er der ro - gad vide hvor længe det holder...
 

fredag den 2. november 2012

Fie 14 uger

14 uger - 9.5 kg og 41 cm høj. Det ligner at hun har fået lidt mere sul på kroppen nu. Der er i hvert fald ikke så meget tilvækst i højden - mere i drøjden ;o)

Mine kolleger skulle heldigvis tidligt afsted for at nå deres flyvere hjem til weekenden. Det bevirkede at både Jens og jeg kunne tage tidligt hjem og arbejde videre derfra i dag ;o)

Da vi trådte ind af døren var der bare papir alle vegne - Fie havde forgrebet sig på en af vores utallige stakke af blade...

Det var nu dejligt at vi kunne tage ud at træne i eftermiddags inden det blev mørkt, hvor Jens lagde det længste spor Fie har gået indtil nu. Med knæk og bøj i hobetal. Det gik hun fint den lille skrubsak ;o) - måske med lidt for meget fart på, da det ikke lå så længe som vi ellers har prøvet (de 40 minutter).'

Vi havde derfor god samvittighed da vi tog afsted til aftenens koncert med Copenhagen Phil og vi krydsede fingre for at Fie var blevet godt træt ;o)

Da vi kom hjem kunne jeg se begge hunde ligge og sove på slagbænken, før jeg stak nøglen i døren. Jeg tænkte at den hellige grav var vel forvaret... Men... - Fie havde nu ikke bare ligget og sovet hele aftenen - Jens bukser lå i køkkenet da vi trådte ind...
   

torsdag den 1. november 2012

En travl uge - mandag til fredag...

Uge 44 har været en travl arbejdsuge for mig - så Jens har haft hundevagten hele ugen med at køre tidligt hjem og så arbejde videre hjemmefra - efter at Fie er blevet underholdt og affodret ;o)
 
Mandag
Jeg blev hentet og vi kørte direkte op til hundesvømmehallen.

Fie kom i vandet 3 gange, hvor jeg satte hende ned i hjørnet og hun svømmede fint tilbage. Hun er ikke vild med det - men hun går ikke i panik og jeg er sikker på at det vil komme efterhånden. Hun var i hvert fald mere glad end hun har været før ;o)

Tirsdag
Jeg blev igen hentet og vi kørte direkte ud og trænede med Pia.

Jeg trænede lidt følge, hvilket Fie er supergod til. Vi træner det hver morgen på vores morgentur, hvor der falder kylling af, når hun går fint på venstre side og kigger op på mig ;o) 

Jens lagde 2 spor til Fie. Et tæt trampet med meget kylling og et med små skridt og længere mellem kyllingen. Fie var ligeglad... - hun gik endda Jens spor mellem det første og det andet spor - uden kylling ;o)

Arbejdet i denne uge er med nogle kolleger fra udlandet. Den ene, en englænder havde fortalt at banan var godt for hundemaver... Det måtte jeg prøve - og jeg kunne konstatere at Fie også er glad for banan... (hvilket Divus også var - han kom løbende når vi skrællede en!)

Onsdag
Fie sov ikke i min seng i nat - jeg ved ikke helt hvordan det skal tolkes. Hun lå i Janus kurv da Jens stod op... Da Jens kom hjem blev hun også ved at vælte mit tøj på gulvet (hundetøjsstakken ved sengen). Det var hårdt at få at vide...

Jeg var ovenikøbet desværre nødt til at blive ekstra længe på job, så Jens og Fie tog til hundeleg alene. Det var sådan set gået godt - hun røg ind på holdet med de større hvalpe, da hun blev for voldsom. Det køler en meget aktiv hvalp lidt af - de er ret gode til at styre alle de hunde ;o). Hun blev nu "væk" for Jens i den store flok - men kom susende da de andre begyndte at kalde ind - så det slap Jens for at slås med ;o)

Torsdag
Til eftermiddag havde Jens lagt et langt spor gennem haven - jeg tror nu nok hun havde været en pest alligevel...

Da jeg blev hentet fik Fie hilst på min søde kollega Maria, som jeg har set mere end Fie i denne uge ;o) Det viste sig at Maria var mere end utryg ved hunde - også dem i lille størrelse!

Vi købte en pizza med på vejen hjem - og vupti så viste Fie at hun også kan komme op på slagbænken. Det betyder at Janus ikke længere har noget helle - Fie kan komme alle steder nu...



Jeg var bare helt flad og det blev til en aften i sengen foran TV'et (dem har vi ellers ikke mange af...).